Interkulturel forståelse af dine egne omgivelser

I denne uge indgik jeg en aftale om ny uddannelse af Cph Volunteers indenfor Interkulturel forståelse og kommunikation.
Emnet optager mig meget, da vi igen og igen oplever, at danskere har en anderledes flad struktur end andre europæiske ( og for den sags skyld oversøiske ) lande. Dette udmønter sig i vores kommunikation med hinanden, således oplever vi, at internationale Volunteers, kan have problemer med at forstå den danske ledelsesform, ligesom at vores danske frivillige kan have svært ved at formidle et ganske simpelt budskab, til udenlandske delegerede eller messegæster.

Jeg tog kontakt til firmaet Itim, der udelukkende beskæftiger sig med Intercultural managment efter grundlæggeren Professor Geert Hofstede.

det er ikke noge kedeligt bekendtskab jeg har gjort mig her og vil anbefale alle der kan og vil, at prøve at sætte sig en smule ind i emnet. Der er gået en kommunikations"prås" op for mig, både i arbejdet med mine egne medarbejdere, men også i hvor forskelligt vi i verden kan opfatte een og samme sag.

Kurserne starter i foråret for medarbejdere og medlemmer i Cph Volunteers, men I kan bestille et helt skræddersyet program til jeres egen virksomhed, med udgangspunkt i nærmest hvilken som helts interkulturel kommunikationsudfordring.

Enjoy!

Vi kører videre!

Det er med stor glæde at jeg her kan skrive, at Cph Volunteers har fået bevilling til næste år og nu skal indgå som en del af Københavns Kommunes Eventsekretariat. Det er en meget spændende udfordring og vi vil gøre det bedste vi kan for at være med til at skaffe flere gode og spændende events for København - og ikke mindst de frivillige til det.
Korpset er nu nået op på 600 medlemmer!
Efteruddannelse og medlemsarrangementer begynder i denne uge og om en lille måned ligger programmet for den første del af foråret på plads !
Har du kyst til at se og læse mere kan du gøre det her på Cph Volts hjemmeside

Meld dig som frivillig for din by !!!

Skal København kunne løfte det brede udbud af events byen får tilbudt, er der brug for flere hænder.
Det nye frivillkorps Cph Volunteers ønsker at samle de frivillige Københavnere, der gerne vil gøre deres by til et mere spændende sted at være. samtidig kan vi gøre noget for studerende og efterlønnere, der gerne vil have større netværk og sociale muligheder, Cph Volts byder også på efteruddannelse og medlemsfordele.
Det er allerede muligt at tilmelde sig som frivillig i Cph Volunteers, hvis man gerne vil være med til at løfte København som værtsby og skabe mulighed for flere store og små begivenheder der mangler hænder.
Vi starter med IOC kongressen og COP15 - Klimatopmødet.

Man kan også få lov at høre mere, inden man tilmelder sig.

Ny hjemmeside kører onsdag - vi glæder os!

Fredags "rock" for nedrullede gardiner..

I en tid hvor næsten hver gade har en festival og hvor man ikke kan bevæge sig udenfor en dør uden at få en højtaler smækket lige op i fjæset, kan jeg godt undre mig en smule over Tivolis DB grænser.
Jeg ved det har været diskuteret mangen en gang, men set i lyset af den nyligt overståede Distortion festival, så giver det simpelthen ikke mening at have grænsen sat så lavt mere.
Sølle 95 DB må de stakkels lydmænd lukke op for på Plænen, hvilket sikkert passer nogle godt, men bestemt passer mig en smule dårligt. Til Distortion hvor, ja bevares, nogle af koncerter foregår indenfor, kunne man ikke passere et gadehjørne uden at få trommehinderne blæst ud af Dj´s på ladvogne og udendørs electronica scener med subb´er så store som rundetårn og det vel at mærke midt i boligkvarterer i Københavns tættest befolkede områder.
Derfor virker det simpelthen så oldnordisk at Tivoli stadig har den begrænsning i haven

Jeg kunne forstå hvis den lave DB grænse var sat for at skåne de gamle pensionister der nyder havens blomster, eller for at beskytte de arbejdende på rådhuset, men ingen af delene er at spotte fredag aften kl. 22.00
Jeg kunne også forstå det, hvis det var en grænse på pantomime teateret, eller på big band scenen, hvor folk selvsagt ville få et hjerte stop af den pludselig høje lyd.

Egentlig kan jeg sagtens forstå det.
Men... det holder altså ikke, at Tivoli prøver at være en vigtig og aktiv spiller på markedet, ved at markedsføre sig på at have nye hotte navne på deres gamle scene, hvis de ikke følger planen op.
Der vil nemlig ganske snart ske det, at de seriøse bands formentlig ikke gider spille der mere, fordi det er så træls for dem, at stå foran et halvdødt publikum, uden fysisk respons og halvdelen hægtet af fordi man ganske enkelt ikke kan høre en dyt af hvad der bliver spillet, sunget eller sagt fra scenen.
At markedsføre sig som et koncert sted hvor også et ungt publikum har lyst til at komme, lykkes kun hvis publikum også får en god oplevelse med hjem.
Jeg har købt årskort i år, tænkte jeg skulle komme hver fredag efter arbejde og høre noget god musik, men jeg er stået af efter selv Bo Kaspers orkester forsvandt i larmen fra Ballongyngen.
Man tør jo knapt synge med, af frygt for at overdøve bandet eller ødelægge oplevelsen for sidemanden, der desperat prøver at spidse ører, for at høre om der er liv på scenen.

Og hvis man skal tage et pengemæssigt perspektiv med i sagen, så ville Tivoli sandelig også sælge lidt flere øl, ved at skrue en my op for volumen.

Tivoli skulle ta deres publikum og sig selv alvorligt og skabe en god koncert plæne med ordenlige lydforhold, så det reelt blev en fed oplevelse at komme og se de bands der kan trække det unge nye publikum til, eller tage konsekvensen af DB grænsen og booke eftermiddagsforestillinger med Jazz acts, der lyder bedst ved mindre volumen.
Det er en hån mod publikum og musikerne, at vi skal opleve bands som Veto og Carpark North uden at kunne mærke så meget som en bas vibration, det er simpelthen ikke tidsvarende lydforhold i forhold til den genre der bookes ind i Tivolis program, men svarer mere til at købe en lagkage og skrabe al flødeskummet af inden man spiser den.
Så heller spise den lidt sjældnere, og med hele molevitten på.

Kom til gratis mega koncert på Bryggen til sommer !

Som den stolte projektleder på denne koncert, håber jeg I tager kæresten og picnickurven under armen og sætter jer godt til rette for at høre alle de dejlige solister som Mads Langer, Lucy Love, A kid Hereafter, Bent Fabricius-Bjerre og Heidi, der er på programmet D. 6 juni på Islands Brygges Havnebad sammen med et 400 mand stort kor.

Her er link til presse og facebook eventen, hvis I vil vide mere !

Björkvin, Fladjern og Acne – Skolekoncerter i Jylland.

Jeg troede det ville være verdens nemmeste opgave at skrive et godt blog indlæg om det at spille skolekoncerter rund omkring på de danske skoler, men nej, jeg må sige det har vist sig, at være en svær opgave.

Mest af alt en svær opgave, fordi der er så mange forskellige vinkler man kan lægge på debatten. Det mest oplagte ville være at skrive lidt om LMS ( Levende Musik i Skolen ) der gør et kæmpe stykke arbejde for at få vedkommende og uddannende musik og lyrik ud til de danske skolebørn
Som en del af et dannelses tilbud alle børn, i følge de danske politikere har ret til, mindst én gang om året på alle klassetrin, får de et bredt og godt program sat sammen til skolerne for forholdsvis få penge i samarbejde med regionerne.
Det ville også være oplagt at skrive en linie om, at der fortsat skal sættes flere penge af til skolekoncerter, fordi området, på trods af den uventede tilførsel af midler i år, stadig er trængt og langt fra alle kommuner kan og vil give deres skolebørn den oplevelse det er, at være i kontakt med musikken som fag, følelse og erhverv.

Sidst men ikke mindst kunne jeg trække et spørgsmål om kulturelt og socialt ansvar op af hatten, hvor jeg diskuterede hvorvidt vi bør eller ikke bør, give vores børn den mulighed, at de får oplevelser der gør dem i stand til at forstå andre og vælge andet, end lige præcis den elite retning de skal søge ind på 10 år senere på Uni.
Skolekoncerter er jo et tilbud der skal give børn tænketid, give dem en kreativ pause, give dem en musikforståelse, tekst forståelse, rytmiske oplevelser, ned i maven oplevelser, give dem evnen til at mærke det de kan lide og det de absolut IKKE kan lide.......det kan jeg så diskutere lidt med mig selv... for egentlig tror jeg de fleste er enige om, at vi selvfølgelig skal give børn i skolerne al den indsigt i så forskellige fag som muligt.
Det virker desværre bare kun teorien....



Så det jeg allerhelst vil bruge noget krudt på, er at hylde de lærere der tager deres fag alvorligt.
Det er nemlig sådan, at når jeg kommer ud på en skole for at spille noget dansksproget ny komponeret musik for 7-9 klasser i Björkvin hooties, fladjerns hår og acne, så varierer oplevelsen meget fra gang til gang, alt efter hvor godt klassernes lærere har forberedt de unge på hvad de skal ind til.
Nogle har brugt måneder på at gennemgå teksterne, de synger måske endda med, nogle har sat en koncert - agtig stemning op, hvor de har forberedt de unge på at lytte og leve sig ind i stemningen, om den så er en times break ind i teenage drømmeland uden fysik og tysk, eller en times underholdning af musikalsk værdi.
Begge dele har sit formål, en pause i en teenagers utroligt uoverkommelige hverdag, kan gøre ligeså godt, som en stor kreativ oplevelse. De fleste af de koncerter vi spillede, havde et træt morgenpublikum, der sad og nussede hinanden i håret, slog hinanden, sov eller udtænkte næste move på hende den lækre med nødderne...
Og det er sgu okay, de var der og de brugte musikken i den verden de nu er i....

Men det, der bare ikke er okay er, at komme ud på skoler, der råber og skriger om hjælp og flere midler til ordentlig undervisning, hvor ”koncertsalen” består af 3 springmadrasser i en gymnastiksal, eller et plateau midt i førsteklassernes gang areal, imens flyverdragter og støvler flyver gennem luften, lærer der tysser på deres elever, som de bare har placeret rundt omkring på borde eller på tilfældige bænke ved knagerækkerne. Hvordan skal børn og unge koncentrere sig eller sætte sig ind i noget, som lærerne ikke har gjort en pind ud af at formidle til deres elever ?
Vi kan jo kun komme med det show vi nu laver, og tage imod eleverne som de er, men hold da op hvor er der bare stor forskel på om eleverne kan rumme det og dermed omsætte det til noget som helst.

Så det jeg har fået mest ud af på den tour rundt i landet, er at man sørme skal tænke sig om før man vælger hvilken skole ens børn skal gå i, hvis de skal have noget ud af deres undervisning = de valgmuligheder de skal have fremad i livet.
Og tak til de lærer der gider at bruge deres liv på at skabe nogle fantastiske oplevelser for eleverne, og så på sådan noget uvigtigt noget som musik, der jo bare er for abekatte og arbejdsløse der ellers ikke kan få et arbejde....

Stort set alle steder vi spillede, blev vi spurgt hvad vi så ellers levede af ? Altså vores rigtige arbejde ?
Til det skal lige siges, at man under skolekoncert tour perioder, står op kl. 6 hver morgen, kører nogle timer hen til en skole og spiller, piller ned og kører til næste skole og spiller, gerne mindst 2 eller 3 gange på én dag, det er virkelig hårdt mange dage i træk!
Og da jeg var den eneste ud af hele det hold der var af sted, der ikke lever af at spille musik, må man sige at der mangler noget synlighed og forståelse for, at musik altså godt kan være et arbejde, et erhverv, samtidig med at det er en passion og en kunstart for os.
Det skal alle børn også have af vide, så der ikke går X-factor og underholdning i det der burde være en form for public service ( undskyld DR – men helt ærligt det ER bare ikke kultur – det er entertainment !)
Så hvis jeg får lov tager jeg gerne en omgang mere til næste år, for at møde de elever der er Danmarks fremtidige ansvarlige mennesker, har man rørt én, er det mere end ingenting og hele turen værd over Storebæltsbroen kl. 6 om morgenen.

Svensk så det batter !!

Nu er det jo ingen hemmelighed at svenskerne er bedre til det meste og at jeg er svenskoman af rang!!
I den anledning faldt jeg forleden over denne nye blanding af Per Gessle og Håkan Hellström - SIMON NORRSVEDEN
Stockholmssången er mit nye narko, har hørt den 10 gange her i nat, får mig til at tænke på sommer, venner, romantik og alle de lette ting i tilværelsen....dengang alt var meget mindre kompliceret.

Her er den i elektrificeret version, jeg har posted den akustiske version fordi man her får et vidunderligt indblik i den håbløse svenske mode, der bare bliver ved og ved med at tage Blazeren op som et MUST - til tynde lidt for blege mænd....
Enjoy!